Efter lidt tids stilhed her på elsiden.dk, forbereder vi os nu på at lave en større relancering af siden.

Det har altid været målet med elsiden.dk, at skabe Danmarks største forum for elektrikere og el-interesserede. Det kræver dog en hel del tid, da siden skal opdateres, vedligeholdes og 1000 andre ting.

Elektriker t-shirt

Som en del af relanceringen har vi valgt at lave den populære “Elektrikere elsker at pille i dåser” t-shirt.
Elektriker t-shirten bliver solgt for 139,00 kr. hvor alt går ubeskåret til opbygning af elsiden.dk.

Elektriker t-shirten kan købes her:

Elektrikere elsker at pille i dåser (sort) – 139,00 kr.

Elektrikere elsker at pille i dåser (blå) – 139,00 kr.

Hvad kan vi så forvente af det nye elsiden?

Inden for nærmeste fremtid vil der ske følgende på elsiden.dk:

1. Elsiden.dk får helt nyt design og brugerflade
2. Siden bliver optimeret til læsning af artikler på både computer, ipad og smartphone.
3. Siden bliver integreret med sociale medier så det bliver nemmere at kommentere og snakke med os.
4. Vi overrasker med en masse konkurrencer og andet godt.

Vi opdaterer om elsiden.dk herinde og på vores facebook side: Elteknik på Facebook.

Y aksen på sikringernes smeltekurve ér tiden i sekunder.

X aksen på sikringernes smeltekurve ér strøm amperene.

Efter at have ledt længe på nettet, har jeg endelig fundet løngrisen.

Husk at tjekke, at du som elektrikerlærling får det du skal have i løn…

Løngrisen fra Dansk El-Forbund

Løngrisen er fra Dansk El-Forbund og er en rigtig smart måde, at regne sin mindsteløn ud på, som elektrikerlærling.

Klik her for at vise et kort over Danmarks Elforsyning

Danmarks Elforsyning

PROFIBUS eller Process Field Bus er en standart inden for field bus kommunikation i automationsteknologien, dvs. en industriel computer netværks protokol.

Der findes to varianter af PROFIBUS:

PROFIBUS DP (Decentralized Peripherals, decentralt tilbehør) anvendes til at drive sensorer og aktuatorer via en central controller. Datahastigheder på op til 12 Mbit/s på parsnoede kabler og/eller fiber optik er mulig.
PROFIBUS PA (Process Automation) bruges til at overvåge måleapparater via et proces kontrolsystem. Denne PROFIBUS variant er ideel til eksplosion-farlige områder (Ex-zone 0 og 1). Her løber nemlig en svag strøm gennem buslinjerne i en egensikker strømkreds, så gnister ikke opstår, selv ved fejl. Ulempen ved denne variant er den langsommere dataoverførsel på 31,25 kbit/s.
Standarter for PROFIBUS står beskrevet i IEC 61158/IEC 61784 (før EN 50170).

PROFIBUS Kabler

Til PROFIBUS anvendes skærmet twisted pair kabel. Der bruges typisk 9-pin sub-D connector (anbefalet i EN 50170). Her er en tabel over de 9 ben i et 9-polet sub-D stik:

Det er overraskende let at forbinde stik til Profibus kabler. Der er bare lige nogle få ting man skal huske:

Først afisoleres Profibus kablet, med et specielt afisoleringsværktøj, som kan købes de fleste steder. Dette stykke værktøj er alle pengene værd, da man får en præcis og skarp afisolering. Det kan også være svært at afisolere kablerne så skærmen er synlig med en almindelig bidetang.

Det næste man skal huske er at få lagt kablerne rigtigt ind i stikket så skærmen og lederne får forbindelse:

Bus kablet er specificeret i EN 50170 del 8-2.

For at undgå støj er det vigtigt at kablet er skærmet og skærmen er monteret efter producentens anvisninger. Ud over skærm er det også vigtigt at udligningsforbinde alle stationerne. Det skal gøres med et minimum 16mm² kabel. Grunden til at man skal udligningsforbinde er at sørge for at vores installation virker (iht IEC 60204:1). Da man ofte vil bruge forskellige strømforsyninger til forskellige stationer, kan der opstå spændingsforskel. Hvis skærmen så er forbundet til to stationer med spændingsforskel, vil der så ifølge Ohms lov løbe en strøm i skærmen.

Terminering

For at minimere at der opstår signalreflektioner er det vigtigt at man terminerer. Signal refleksion opstår, når et signal sendes ad et transmissions medie, såsom kobber-kabel eller en optisk fiber, noget af signalets energi kan blive reflekteret tilbage i stedet for at blive ført hele vejen langs kablet til den anden ende. Terminering kan ske ved at man indsætter en 220 Ω modstand i hver ende, dvs. i første og sidste enhed. Grunden til at man anvender lige netop 220 Ω er at de to 220 Ω modstande sidder parallelt og giver en samlet modstand på 110 Ω. De 110 Ω svarer til sløjfemodstanden i kablet.

Aktiv terminering
Ved aktiv terminering skal man ud over at indsætte sin 220 Ω modstand også indsætte 5V over termineringen (mellem VP(6) og DGND(5)) Det sikrer at der er et defineret nul signal hvis ingen stationer er aktive. Man kan enten terminere i stikket, i stationen (enheden) eller ved hjælp af en separat terminator.

Adressering

Hver station har sin helt unikke adresse, som løber fra 0 til 125. Adresserne kan stilles på følgende måder:

• Via. DIP-switch eller cifferhjul
• Via. Display
• Softwaremæssiggt vha. master class 2.
• 1 eller 3 (mikroomskifter)
• 1 eller 2 (mikroomskifter)

Adressestruktur (adresseringens uskrevne regler)

1. Lave adresser forbeholdes Master Class 1 & 2 (adr. 0,1,2) ofte default adresser.
2. Hold fingrene fra adresserne 124 & 125, da nogle slaver bruger disse som default adresser.
3. Adresse 126 er en serviceadresse
4. Nye adresser er først aktive efter OFF/ON (gælder ikke slaver adresseret via. Master Class 2)!

Transmissionshastighed (baudrate)

Baudraten stilles i Master Class 1 og kan være mellem 9,6kbit/s og 12Mbit/s. Hastigheden har blandt andet indflydelse på hvor langt kablet i hvert enkelt segment må være. Et segment er et antal stationer mellem to repeatere. Der kan være 32 stationer i et segment. Dvs. at der efter 32 stationer skal indsættes en repeater. Baudraten er fælles for alle slaver og netværkskomponenter (højeste hastighed efter laveste fællesnævner).

Baudraten kan stilles på følgende måder:

• DIP-switch på hardware
• Display
• Autoselect

Mere om Profibus

Du kan læse mere om profibus på www.profibus.com, hvor du også kan downloade en masse materiale om profibus.

Men er det virkelig så hårdt som det ser ud? Er det så slemt som vi går og snakker om? Finanskrisen presser jo på. Vores pensionsinvesteringer er styrtdykket, vores friværdi er væk og det med samtalekøkkenet må vist vente lidt.

For at illustrere krisen lidt fra en elektrikers synvinkel, er der i dag 76 elektriker jobs på Job index, mens der i februar 2008 manglede flere tusinde elektrikere. Det kan være svært at sammenligne de to tal, da job index jo ikke er et udtryk for samtlige ledige elektrikerjobs, men fra 76 til flere tusinde, er det spring ikke lige lovlig stort? Det skal lige siges at på Jobnet.dk, som er Jobcentrenes jobopslag finder man kun 27 ledige elektriker jobs. Er du overbevist om krisen? Okay, okay på careerjet.dk er der over 400 elektriker jobs. Det er dog også en samling af elektriker jobs fra andre sider som jobnet, jobgenvejen, jobopslaget osv.

Internettet er tidens medie number one. Derfor vil jeg illustrere krisen for elektriker med en lille statistik fra google:

Elektriker job, søgning på Google

Overbevist? Det håber jeg da. Til dem, som stadig har et godt job, vil jeg alligevel anbefale DEF. I så fald til at støtte elektrikerne, som ikke har job. Vi må jo huske på en ting. Når pensionen, samtalekøkkenet og friværdien er væk, så må vi huske de sande værdier, som soledaritet og sammenhold. Uden det tjente elektriker ikke over 150 kr. i timen! Ramt?

Find gode råd til at skrive en jobansøgning, så du bliver set. Bliver du arbejdsløs, så har Dansk El-forbund mange gode råd til, hvad du skal gøre. Er du ikke medlem af Dansk El-forbund, så se hellere at blive medlem.

Klemkassen på en AC-motor, hvor viklingerne er koblet i trekant.

På en tegning ville det se således ud:

Trekantkobling af AC-motor. De 230V mellem faserne, skal dog være 400V, når man tilslutter den det danske net.

Hvis vi så forestiller os, at en af viklingerne i motoren er brændt over, og motoren enten ikke vil køre, eller kører meget ujævnt. Det er her ohm målingen kommer ind i billedet.

Ohm måling

Når man ohm måler en vikling, eller en anden elektrisk ledende genstand, måler man ganske enkelt hvor meget modstand, der er i den pågældende genstand. I dette tilfælde en vikling.

Det første vi skal sikre os, når vi ohm måler, er at vi ikke måler udenom viklingen. Som vist ovenfor er denne motors viklinger koblet i trekant, ved hjælp af nogle lasker, der sidder i klemkassen. For at forklare det med et eksempel, kan vi forestille os, at vi skal måle modstanden i U-viklingen. Her måler man mellem U1 og U2. Hvis U-viklingen nu er kortsluttet, vil man stadig kunne måle en gennemgang? Det skyldes at man måler gennem V- og W-viklingerne, fordi laskerne sidder og laver forbindelse.

Måling af U-viklingen. De røde streger med ringe er målepindende, og den grønne linje er målingen man foretager udenom U-viklingen.

Vi kunne altså her måle gennemgang, selvom U-viklingen var brændt over. Derfor bliver vi nødt til at fjerne laskerne i klemkassen, for at kunne foretage en korrekt måling af viklingerne.
Her er det dog kun nødvendigt, at fjerne én laske.

En laske behøves kun fjernet, for at undgå at måle udenom.

På billedet ovenfor vil vi, hvis V-viklingen er brændt over ikke måle nogen gennemgang, og denne test er nu funktionsdygtig.

Her foretager jeg en måling på en af viklingerne.

Når man måler på motoren, skal måleapperatet sættes på Ohm (Ω). Hvis man måler en gennemgang, vil der stå et tal på displayet. Dette tal svinger noget. Det vigtigste er at tallene ca. er ens for alle tre viklinger. Måler man ingen gennemgang eller uendelig ohm, er viklingen højest sansynligt brændt over. Måler man der imod 0 ohm, er viklingen højest sansynligt kortsluttet.

Måleapperatet skal stilles på Ohm.

Jeg målte cirka 43 ohm på alle tre viklinger. Motorens viklinger var altså i orden.

En kondensator kan sammenlignes lidt med et batteri. Kondensatoren har en elektrisk kapacitet, og kan dermed opbevare en elektrisk ladning. En kondensator består i grove træk af to metalplader med et isolerende materiale mellem.

Kondensator

Hvis man forbinder en jævnspænding til en kondensator, vil den ene af de to plader få tilført frie elektroner fra spændingskildens minus-pol. Den anden metalplade vil så afgive elektroner til plus-polen. Når pladerne er op-/afladet, løber der ikke nogen ladestrøm mere. Fjerner man spændingen, vil kondensatoren nu virke som en spændingingskilde. Tilslutter man en modstand over den opladede kondensator, vil elektronerne i pladerne blive udlignet, der løber altså en strøm, og kondensatoren bliver afladet. Strømmen ved afladning løber også modsat retning af strømmen ved opladning. Dette kan testes ved at sætte en lille lommelygtepære ind over en opladet kondensator på nogle tusinde mikrofarad. Pæren vil så kortvarigt lyse.

Symbol

Kapacitet

En kondensators kapacitet er kondensatorens evne til at optage og afgive elektricitet. Kapaciteten måles i Farad (F), som ved 1 Farad er en kondensator der på 1 V optager elektricitetsmængden 1 amperesekund. Brugres kapacitet i formler anvendes C.

Spænding

En anden vigtig værdi for en kondensator er driftspændingen, dvs. den spænding som den tåler. Isolationslaget mellem metalpladerne er nemlig så tyndt, så ved for høje spændinger kan dette lag blive gennembrudt og ødelægge, ikke kun kondensatoren, men også det kredsløb den sidder i.

En papirkondensator dog adskilt af et dielektrikum i stedet for papir

Kondensatoren og vekselspænding

Når man udsætter en kondensator for vekselspænding, hvor polerne jo skifter et hvis antal gange i sekundet (frekvensen), vil pladerne skiftevis blive op- og afladet. Dette sker så hurtigt, så pladerne aldrig når at blive fuldt opladet før polerne skifter og afladningen går i gang. Det har vist sig, at en kondensator ved vekselspænding yder en modstand kaldet reaktans. Reaktansen betegnes Xc og måles i Ohm. Reaktansen afhænger af frekvensen (f) og af kondensatorens kapacitet (C).
En kondensator i vekselspænding bruges ofte til fasekompensering.

Kondensatoren og jævnspænding

Som sagt bliver en kondensator opladet, når den tilsluttes en jævnspænding. Sætter man så en modstand (en lille pære) ind i stedet for jævnspændingskilden vil kondensatoren aflade og der vil løbe en strøm gennem modstanden (pæren). Skal man i et kredsløb beregne den samlede kapacitet når flere kondensatorer sidder i serie- eller parallelforbindelse, bruger man de modsatte regler af modstande. Parallelforbinder man flere kondensatorer vil den samlede kapacitet være summen.
C = C1 + C2 + C3…

Serieforbinder man dem kan man finde den samlede kapacitet sådan:
C = 1/C1 + 1/C2 + 1/C3…

RC-led

Kender man til modstande og kondensatorer, kan man lave et såkaldt RC-led. Et RC-led er en modstand serieforbundet med en kondensator. RC-leddet bruges i elektronikken til at afmåle tid, lave tidsforsinkelser og lign.

RC-led

Kigger man på tegningen ovenover, vil kondensatoren (C), hvis man sætter omskifteren op, blive opladet. På tegningen til højre for bliver omskifteren sat ned og kondensatoren aflades nu igennem modstanden (R). Afladestrømmen måles og tegnes ind på en kurve som vist. Her ses det, at der går noget tid før kondensatoren er helt afladet.

Et RC-led har en tidskonstant, som er den tid det tager at oplade kondensatoren med 63,2% af den spænding, der er imellem kondensatorspændingen og forsyningsspændingen.

Avanceret elektrisk kredsløb

Spænding, strøm og modstand

I denne første artikel vil jeg starte med tre (fire) grundlæggende begreber, når man snakker DC-kredsløb. Spænding, strøm, modstand og effekt. Fire begreber, der bruges i alle kredsløb uanset om der er to eller 20.000 komponenter. Man siger ofte, at man sætter en spænding på et kredsløb. Denne spænding kunne være et batteri, en strømforsyning eller en transformer. Fælles for dem alle er at de har en plus- og en minus-pol, så længe vi snakker jævnspænding. Ved vekselspænding skifter polerne hele tiden. Mellem de to poler “ligger der en spænding”.

En god måde at forklare begrebet på, kunne være at sammenligne kredsløbet med vandrør. Spændingingen vil så svare til trykket i vandrøret, der får vandet, som så ville svare til strømmen til at løbe gennem røret. Spænding opgives i Volt (V). Man opgiver altid spænding som en forskel, altså et interval mellem to punkter (spændingsforskel). Hvis vi vender tilbage til vandrøret, vil det vand, som løber gennem røret svare til strømmen. Strømmen i en ledning er altså antallet af elektroner, der flyttes i sekundet. Strømmen opgives i Ampere (A). Når strømmen løber gennem ledninger og elektriske komponenter, vil noget af energien blive omsat til varme. Det kaldes for elektrisk modstand. Den elektriske modstand opgives i Ohm (Ω). Man kan sige, at elektrisk modstand er hvor let elektronerne har ved, at komme igennem kredsløbet. Det sidste begreb, effekt, vil jeg komme ind på senere i artiklen.
De tre begreber jeg har forklaret, kan nu bruges…

Ohms Lov

En tysker ved navn Georg Simon Ohm, der har lagt navn til enheden ohm, har fundet ud af en sammenhæng mellem de tre begreber spænding (U), strøm (I) og modstand (R).
Han skrev flg.:

1. Modstanden er uafhængig af spændingen.
2. Sammenhængen mellem spænding og strømstyrke er lineær.

Dette kan med andre ord skrives sådan: Spænding = Strøm x Modstand
Eller lidt mere matematisk:
U = R x I
Han kom altså frem til, at spændingen er lig med produktet af strømmen og modstanden. Denne formel bliver kaldt Ohms lov, og er gældende for alle DC-kredsløb. Formlen er utrolig nyttig, når man arbejder med elektronik, da man med denne formel har mulighed for at beregne både spænding, modstand og strøm i et kredsløb, hvis bare to værdier er kendt. Formlen kan selvfølgelig vendes så også strøm (I) og modstanden (R) kan beregnes:
I = U / R
R = U / I

Formelbogstaverne U, R og I har deres oprindelse i de tyske ord:
U = Unterschied, forskel;
R = Resistanz, modstand;
I = Intensität, intensitet (strømstyrke).

Fysiske modstande

Effekt

Det sidste begreb i denne omgang er effekt. Elektrisk effekt er et udtryk for belastning. Kigger man fx på en el-pære, vil man se et tal efterfulgt af et W. Der kunne stå 40W. Det betyder at pæren optager 40 watt, som er enheden for effekt. Effekten, der også betegnes med P, i et DC-kredsløb er det samme som strømmen gange med spændingen:
P = U x I

Har man eksempelvis et kredsløb med en strøm på 0,1 ampere og en spænding på 5 volt, vil effekten i kredsløbet altså være 0,5 watt. Ud fra denne effektformel og Ohms lov kan man lave et såkaldt “Ohms hjul”. Det er en let måde, at finde alle om- og sammenskrivninger af de to formler.

Ohms Hjul

Det var så den første artikel i serien om elektronik. Denne artikel var meget teoretisk, men jeg har dog prøvet at gøre den lidt mere interessant ved at lave sammenligninger, indsætte billeder og skrive i et let forståeligt sprog. De næste artikler vil stadig være noget teoretiske, men efterhånden vil der komme mere og mere praksis ind i form af simple kredsløb osv.

Ris og ros modtages gerne, skriv en kommentar eller send en mail.