Asynkron kortslutningsmotor

En asynkron kortslutningsmotor består i grove træk af en stator og en rotor. Statoren er den faste del på motoren, og består normalt af støbejern eller letmetal. Rotoren er den roterende del. For enden af statorhuset sidder lejeskjoldet hvori lejerne, som bærer rotoren er monteret. Inde i statorhuset er der udstandsede notor til viklingerne.

Kortslutningsmotoren får sit navn efter rotoren, som er sammensat ef cirkulære jernplader, hvor der er udstandset noter til rotorviklingen. Der består af kobber eller aluminiumstave, der i enderne af rotoren er forbundet indbyrdes, korsluttede, deraf navnet kortslutningsmotor. Som elektriker arbejder man meget med denne type motor. Det er derfor vigtigt, at forstå hvordan den er bygget op, og hvordan den virker.

Lidt magnetisme

Sender man en strøm igennem en leder vil der omkring lederen opstå et magnetfelt. Feltes retning kan bestemmes ved hjælp af proptrækkerreglen eller højrehåndsreglen. Magnetfeltets retning er givet ved følgende højrehåndsregel: Når tommelfingeren peger i strømmens retning, peger de øvrige fingre i magnetfeltets retning.

Ladning og et magnetfelt påvirker hinanden gensidigt, når en af dem er i bevægelse i forhold til den anden. Dvs. at hvis man i stedet for som på tegningen, hvor vi trækker en strøm og magnetfeltet opstår, kan man bevæge ledningen i et magnetfelt og derved vil der opstå et magnetfelt.

Styrken af magnetfeltet angives enten ved den magnetiske feltstyrke, typisk kaldet H-feltet, eller den magnetiske fluxtæthed, typisk kaldet B-feltet.

Hvis man overfører denne teoretiske magnetisme til motoren kan man sige at magneten kunne være statoren og lederen kunne være en leder i rotoren. Selvom påvirkningen er gensidig vil det være rotoren der bevæger sig, da statoren sidder fast i statorhuset.

For at forstå lidt nærmere omkring hvordan motoren virker, skal man vide lidt om vekselstrøm.

Viklingerne

I en 3-faset asynkronmotor er der normalt tre statorviklinger, som så kan bestå af flere spoler. De tre viklingers ender bliver så ført ud i motorens klembræt.

Viklingerne benævnes U1-U2, V1-V2 og W1-W2.

Når man skal forbinde motorens viklinger, kan man forbinde den på to måder. Trekant eller stjerne. Når man forbinder motoren i stjerne kortslutter man de tre viklingers slutender (W2, U2, V2). Dette gøres normalt i motorens klembræt. Viklingernes startender er så tilsluttet hver sin fase.

Det synkrone omdrejningstal (drejefeltets)

Drejefeltets omdrejningstal (synkrone omdrejningstal), betegnes som n_s og afhænger af statorens poltal og nettets frekvens. Et polpar er en syd- og en nordpol. Polpar kan altså beregnes ved at dele antal poler med to. Drejefeltets hastighed måles i omdrejninger/minut, og kan beregnes således:
n_s = (f x 60) / pp = antal polpar

Hvis man fx har en motor med 2 polpar, kan drejefeltets omdrejningshastighed altså beregnes således:
n_s = (50 x 60) / 2 = 1500 omdr./min.

Forskellen mellem drejefeltets omdrejningstal (n_s) og rotorens omdrejningstal (n) kaldes slippet (s):
s = n_s – n

Jeg vil senere skrive noget mere om denne type motors moment, virkeeffekt og montering (stjerne/trekant).

AC motor (1-faset)

Asynkron kortslutningsmotor – Stjerne/trekant start

3 Trackbacks / Pingbacks for this entry

• Installér en frekvensomformer? | Elteknik, marts 18th, 2010 on 20:05

  [...] 3 faser til frekvensomformeren på “L1″, “L2″ og “L3″. Motoren satte jeg på “U-V-W”-klemmerne. De små lus i klemmerne 1-3 og 5-8 kommer jeg til [...]

• Stjerne/trekant start af motor | Elteknik, marts 18th, 2010 on 20:08

  [...] omtalt i min første artikel om den asynkrone kortslutningsmotor, kan den forbindes på to måder. Stjerne eller trekant. Når man forbinder motoren i stjerne [...]

• Ohm måling af motor | Elteknik, marts 24th, 2010 on 18:18

  [...] forstå AC-motoren og dens viklinger lidt bedre, kan jeg anbefale at læse mine to artikler om den asynkrone kortslutningsmotor. Som beskrevet i den første artikel, benævnes AC-motorens tre vinklinger således: U1-U2, V1-V2 [...]